Efter fem år i spidsen for byens arkitektur: København kan godt rumme flere bygninger – men hun ved også, hvordan det ikke skal gøres

Hun ved, hvor i København den »tætte by« har givet sammenstød mellem mennesker. Hun ved, hvor der er blevet bygget så tæt, at københavnerne kan række hinanden »saltet« over altanen. Til gengæld ved Camilla van Deurs også, hvor i byen hun synes, at det er lykkedes at skabe nye, tætte bykvarterer. Og folk kan sagtens bo tættere i København, end de gør i dag. Men det er afgørende, at hovedstaden bliver udbygget begavet i de kommende år, fastslår Camilla van Deurs, der netop er tiltrådt som vicerådsleder i Akademiraadet, men indtil januar var stadsarkitekt i fem år i København: »Det handler om, hvordan det hele bliver disponeret.« Og der skal disponeres. København ventes at vokse med godt 60.000 nye borgere i de kommende 12 år. Det vil kræve nye 40.000 boliger, vurderer kommunen inden for en kommunegrænse, som ikke vokser. Derfor vil kommunen »prioritere en høj bebyggelsestæthed« nær stationer og i de nye byområder i de kommende år, så der kan blive plads til alle de nye borgere. På Københavns Rådhus er udkastet til den kommende kommuneplan for nylig landet på politikernes bord. Her står det sort på hvidt. Der skal fortsat bygges tættere i København i de nye byudviklingsområder og i områder nær byens tog- og metrostationer. Og målet generelt er en bebyggelsesprocent på 150-185. Det skal skabe en bæredygtig byudvikling og passagerer til tog og metro. Samtidig skal det sikre en »god udnyttelse« af byens begrænsede arealer og »kommunal og privat service«, lyder det i udkastet til »Kommuneplan 2024« med undertitlen »Fremtidens klimavenlige hovedstad«, som er den overordnede ramme for Københavns byudvikling frem mod 2036. »Derudover bliver den eksisterende by løbende transformeret, hvor der tages stilling til bebyggelsespotentialer i de konkrete sager,« lyder det. Sluseholmen fungerer, men det gør et andet sted ikke Hovedstadens vokseværk igennem de seneste år kan både tælles i hoveder og mursten. I de seneste godt 30 år er hovedstaden vokset med knap 200.000 mennesker. I samme periode er antallet af boliger steget med godt 60.000, viser tal fra kommunens egen statistikbank. Men selvom hovedstaden måske kan føles trang for nogle, så er bebyggelsesprocenter på 150-185 procent »relativt udramatiske«, vurderer Camilla van Deurs. »Jeg er fagligt ikke skræmt eller bekymret over bebyggelsesprocenter, der ligger i det leje,« siger hun, med henvisning til at de mange steder i byen er markant højere. »I Kartoffelrækkerne, som måske er nogle af de mest attraktive boliger i hele byen, er bebyggelsesprocenten 242,« siger hun og understreger, at det handler om, hvordan er byggegrundene bliver disponeret. Hun synes, at udbygningen af Sluseholmen er et rigtig godt eksempel på, hvordan der kan bygges nyt, tæt og fornuftigt, uden at det går ud over Københavns mange kvaliteter. Det samme er i mindre grad tilfældet i dele af Nordhavn, synes hun: »Århusgadekvarteret er et virkelig vellykket område i forhold til handelsliv og kulturliv. Men der nogle af lejlighederne, der ligger meget tæt. Altså man kan nærmest strække hånden ud over altanen og bede naboen om saltet.« Tæthed rummer kimen til konflikter Ifølge udkastet til kommuneplanen er københavnerne generelt grønne borgere, fordi den tætte by er den mest bæredygtige måde at leve på, fordi flere borgere giver grundlag for bedre kollektiv transport og skoler, der ligger så tæt, at man kan cykle til dem. Og folk bruger mindre energi på at varme lejligheder op i byen end huse i provinsen. Den tætte by betyder også, at erhvervslivet har adgang til medarbejdere. Mens detailhandel og cafeer har et større kundegrundlag. Omvendt stiller tæt bebyggelse store krav til udearealerne og den førnævnte disponering af arealerne. Og det er her, man hurtigt går galt i byudviklingen, forklarer Camilla van Deurs: »Nogle af de boliger, der er ude i Ørestad, kan godt være rare at bo inde i. Men det udendørs miljø med store afstande mellem husstande fungerer i min optik ikke.« En anden udfordring har man set konsekvensen af i den nye del af Islands Brygge. »Alle de unge havde det morsomt og en fest. Og beboerne var skidesure, fordi det i og for sig var deres ejendom, der blev holdt Distortion på hver lørdag, ikke? Vi skal ikke være blinde for, at den tætte by også skaber konflikter,« konstaterer hun. Tæt bebyggelse skaber det moderne storbyliv Kommuneplanen for 2024 skal i første omgang behandles politisk, så i høring, inden den skal vedtages senere i år. På Københavns Rådhus har partierne bag aftalen om øbyggeriet Lynetteholm allerede aftalt, at de vil indgå aftalen om kommuneplanen med hinanden. Det drejer sig om Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative, De Radikale, SF og overborgmesterens parti, Socialdemokratiet. Hos Socialdemokratiet fortæller gruppeforperson Lars Weiss, at man har arbejdet med at gøre byen tættere i mange år – især i de stationsnære områder. »Når vi skal skaffe flere boliger, så giver det rigtig god mening, at man prøver at placere både så mange arbejdspladser som muligt og så meget beboelse som muligt tæt på en station,« siger han. Selvom 40.000 boliger lyder af mange i en storby som København, er der i Lars Weiss' optik mange områder tilbage, hvor der er plads til at bygge nyt. Selvfølgelig kan København blive for tæt en dag, men København er meget langt fra at blive Singapore, som han siger. »Omvendt betyder det jo også noget, at der i et kvarter så at sige er en kritisk masse, for det er forudsætningen for alle de ting, vi også sætter pris på i forhold til byen,« siger han og nævner et varieret udbud af butikker og kulturelle oplevelser: »Ja, alt det der skaber et moderne storbyliv.« Krav til bygherrerne om variation Partierne Enhedslisten og Alternativet er som de eneste på rådhuset ikke med i kommuneaftalen, fordi de ikke bakker op om byggeriet af Lynetteholm. Ifølge medlem af Borgerrepræsentationen for Alternativet Emil Sloth Andersen vil partiet da også langt hellere bygge tættere i byen end etablere den nye halvø. »Vi er nødt til at forholde os til, at der kommer flere københavnere til. Og der er ikke nogen lette valg i det her,« siger han og uddyber, at det helt generelt er en fornuftig idé at bygge tæt i de stationsnære områder – også i de øvrige hovedstadskommuner. Men det kræver, at der bliver stillet krav til bygherrerne i de lokalplaner, der bliver vedtaget i kommunen, så kommunen kan sikre eksempelvis »arkitektonisk variation«, »almene boliger« og »grønne lommeparker«, argumenterer Emil Sloth Andersen. »Vi mener, at man bør være meget mere skarp på at insistere over for bygherrerne på, at der skal være større arkitektonisk kvalitet og variation – og ikke bare de her firkantede blokke, der passer ind i stereotypen,« siger han med henvisning til blandt andet Carlsberg Byen, som i hans optik ikke er et vellykket byområde. Diskussion om hovedstadens villakvarterer lurer i horisonten Camilla van Deurs mener ikke, at København er i nærheden af at være for tæt bebygget. Endnu. Hun henviser til, at et stort studie for nogle år siden pegede på, at den mest optimale mængde af bebyggelse i en storby på flere parametre matcher en by som Barcelona. Her er befolkningstætheden otte gange så stor i København. Omvendt mener hun, at man længere ude i fremtiden – når først Lynetteholm er ved at være udbygget – bliver nødt til at tage en snak om, hvorvidt de relativt store områder med villakvarterer i København skal fortættes, fordi de stort set er »uberørte« i dag, når det handler om, hvordan hovedstadens udfordringer skal løses. »Der kan man få lov til som villaejer at bo bag ligusterhækken uden at bidrage til de store udfordringer. Det tror jeg bliver en af de store politiske diskussioner i fremtiden,« vurderer hun og understreger, at hun selv er husejer. Hun anerkender, at det er en »superømtålelig politisk diskussion«, fordi der bor mange kernevælgere i de områder. »Men det bliver en diskussion i fremtiden, om vi skal udbygge i Herlev og i Hillerød, når vi i virkeligheden har arealer helt tæt på byen og tæt på den kollektive transport. Bruger vi dem fornuftigt på de store villaområder?« spørger hun. Hvad er planerne for byen? Berlingske har beskrevet kommunens planer i alle Københavns bydele. Klik dig ind og læs om projekterne i de forskellige bydele via kortet her: https://www.berlingske.dk/samfund/efter-fem-aar-i-spidsen-for-byens-arkitektur-koebenhavn-kan-godt-rumme